Reisen mit der Fähre nach Island und den Färöer Inseln - Smyril Line A/S - Pas/Visum

PAS / VISUM

Personer med gyldigt nationalitetspas og gyldig opholdstillagdelse i et Schengenland eller schengenvisum behøver ikke visum til de øvrige Schengenlande. Man kan rejse som turist op til 3 måneder indenfor en 6 måneders periode.

 

Personer med turistvisum, som kun gælder for Island, må regne med en måneds ekspeditionstid for visum til Danmark.

 

Færøerne og Grønland er ikke omfattet af Schengen. Nationaliter, som behøver visa for indrejse til Schengenlande, kan få tuistvisum til Færøerne og Grønland på ambassaden. Ekspeditionstid er inden for et døgn.

 

For mere information, se venligst under Udenrigsministeriet.

 

Husk at undersøge i god tid inden rejsen om dit pas er gyldigt, og om der kræves visum til indrejse på dit rejsemål.

 

Den 1. august 2006 indførtes nye biometriske pas i Danmark. De biometriske pas har i siden med personoplysninger indstøbt en elektronisk chip, hvorpå der er lagret en elektronisk kopi af pasbilledet og de maskinlæsbare linier fra siden med personoplysninger.

 

Sidste gang Danmark fik ny type e-pas var den 1. oktober 2004.

 

De eksisterende pas udskiftes løbende, hvilket betyder, at man først skal have det nye pas, når det gamle udløber. Udskiftning af pas sker hos din kommune. Se mere herom på Politiets hjemmeside.

 

I forbindelse med det nye biometriske pas gøres opmærksom på, at der er kommet nye skrappere regler for pasbilleder.

 

Billedet må højst være 6 måneder gammelt. Det skal være vellignende, det skal vise hovedet og det øverste af skuldrene, være taget lige forfra med lukket mund, og det skal være egnet til indscanning. Formatet er 35 mm x 45 mm, og hovedet skal måle mellem 30-36 mm fra hagespids til hårtop. Reglerne gælder også for børn.

 

Efter 1. oktober 2004 skal børn have eget pas. Børn optaget før denne dato kan stadig rejse sammen med passets indehaver, indtil passet udløber. Bemærk i den forbindelse at visse lande allerede stiller krav om, at børn har eget pas. For nærmere oplysninger herom bedes du kontakte dit rejsemåls ambassade/repræsentation.

 

Pasreglerne er udarbejdet af Justitsministeriet og administreres af kommunerne. Læs mere om de nye pas på Politiets hjemmeside.

 

Undersøg i god tid inden rejsen om dit pas er gyldigt (NB: Visse lande kræver, at pas er gyldige 6 måneder ud over rejsens varighed) og at der er blanke sider til eventuelle grænsekontrolstempler. Vær opmærksom på, at pas skal medbringes ved rejser til Schengen-landene, selv om grænsekontrollen mellem disse lande er ophævet. Ved rejser til de nordiske lande (Norge, Sverige, Finland og Island), der alle deltager i Schengen-samarbejdet, er det dog ikke nødvendigt at kunne legitimere sig med et pas. Man skal dog medbringe anden form for billedlegitimation, f.eks. kørekort. Husk også at undersøge om der kræves visum til indrejse på dit rejsemål. For mere information, se venligst under Udenrigsministeriet

 

UDENLANDSKE VISUMREGLER

Hvis du planlægger en rejse uden for EU eller de nordiske lande, er det en god idé på forhånd at undersøge, om de lande, du skal besøge, kræver visum af danske statsborgere.

 

OVERSIGT

Udenrigsministeriet har udarbejdet en oversigt over andre landes visumregler for danske statsborgere. For mere information, se venligst under Udenrigsministeriet.

Avrit av Avrit av spaltaskifti